Velkommen til
Ronald McDonald Hus
Når et barn bliver født for tidligt, pludselig rammes af kræft, har en hjertefejl eller en anden alvorlig sygdom, bliver hele familiens liv påvirket. Ronald McDonald Hus giver hvert år 190 familier en tryg base, hvor familien kan være sammen, mens barnet er indlagt på Rigshospitalet. I huset kan familien støtte både det syge barn og hinanden og samtidig holde fast i en stabil hverdag med rutiner midt i den måske sværeste tid i familiens liv. Siden åbningen i 2002 har Ronald McDonald Hus givet mere end 2029 familier et midlertidigt hjem, mens deres børn blev behandlet på Rigshospitalet.
Læs mere om Ronald McDonald Hus her på siden – om husets formål, om en af familierne, der bor i huset, og om hvordan du kan støtte huset.